


Tekst-værktøj

Brug dette værktøj til at oprette tekstrammer. Det aktiverer
også tekstfunktionen. Hvis du ønsker at oprette en tekstramme, vælg
dette værktøj og opret herefter en ny ramme i dokumentet.

Når du har valgt en allerede eksisterende tekstramme (med
Vælg-værktøjet) og så klikker på rammen ved hjælp af
Tekst-værktøjet, ændres rammens tilstand til tekstfunktion. Dette
betyder at du kan redigere teksten, tilføje eller ændre
tekstlinealer og tekst-typografier, tekstfelter o.s.v.
Hvis du flytter musemarkøren i tekstfunktion over en ramme som
ikke er en tekstramme, ændres markøren til en konverter-markør.

Hvis du klikker på den anden ramme
nu, vil den blive
konverteret til en tekstramme. Rammen vil bevare dens form, hvilket
giver forskellige designmuligheder.


- Tekstlineal
-
Oven over hver tekstramme er der vist en tekstlineal i lighed
med den som bl.a. TextEdit anvender. Når du flytter tekstmarkøren
igennem en tekst som bruger mere end en tekstlineal, vil dens udseende
over rammen automatisk blive opdateret så den altid viser den
aktuelle anvendte tekstlineal.
Du kan i det øverste venstre område af tekstlinealen vælge hvilke
tekstlineal (fra tekstlineal-inspektøren) som skal anvendes for
rammen eller for det valgte tekst-afsnit.
I det øverste højre område af tekstlinealen kan du se forskellige
muligheder for tabuleringer. I øjeblikket understøtter iCalamus
følgende typer tabuleringer:
- Venstre tabulering
- Centreret tabulering
- Højre tabulering
- Decimal tabulering
Du trækker ganske simpelt disse stop til tekstlinealen. Mens du
trækker, vil den aktuelle position blive vist i en hjælpeboks. Du
kan ganske let fjerne tabulatorstop fra en tekstlineal igen, ved at
trække dem ud fra linealen med musen.
I venstre og højre side af tekstlinealen ser du nogle elementer, som
indstiller venstre kant, venstre indrykning og højre kant.
Alle indstillinger som kan laves direkte i tekstlinealen med musen,
kan også indtastes direkte i tekstlineal-inspektøren, hvor du kan
organisere de forskellige tekstlinealer globalt for det aktuelle
dokument. Navngive, kopiere, slette dem i inspektøren, osv.


